Frugtformidlingen
Frugtformidlingen tildeles et legat på kr. 30.000 for en unik ide og et godt eksempel på iværksætterinitiativ.
I 2002 startede 2 nyuddannede unge kvinder fra Suhrs seminarium et samarbejde, der senere ledte til virksomheden ’Frugtformidlingen’.
Ideen er, at man med helt nye metoder søger at inspirere børn og voksne til at spise mere frugt og grønt. Frugtformidlingen bruger ikke løftede pegefingre, men masser af diskussion, leg, viden og væren, kombineret med et fantastisk humør. Frugtformidlingen arrangerer kurser for fagfolk, værksteder for børn og unge, events for borgere og virksomheder samt demonstrationer i blandt andet butikker og på dyrskuer .
Frugtformidlingens slogan er: "Viden om råvarer – glæde ved bordet"
I begrundelsen for legattildelingen har bestyrelsen især lagt vægt på, at Frugtformidlingen på kort tid har fået succes med i kraft af helt nye metoder at få børn og voksne, virksomheder, institutioner og detailhandel m. fl. til at interessere sig mere for frugt og grønt.
Grønttorvet København A/S · Grønttorvet 5 · 2500 Valby · Telefon 77 31 50 00 · Fax 77 31 50 05 · mail@groenttorvet.dk · www.groenttorvet.dk
